Opdateret 12 11 2009

STØT EN BOG!

Der er flere bøger eller værker, som jeg synes fortjener at blive udgivet i en smuk og lækker indbinding. Da disse bøger samtidigt også henvender sig til et afgrænset publikum (mindre oplag) medfører dette en al for høj udsalgspris. For det er desværre meget bekosteligt at trykke bøger i god kvalitet, men her kan netop
DU gøre en stor forskel!

Har DU har lyst til at hjælpe forlaget med at realisere et af disse bog-udgivelser, vil vi bede dig om at indsætte din donation på Lemuel Books´ konto (mærket navn og hvilket bog-udgivelse, du ønsker at støtte):

Regnr.:0894 Kontonr.: 0001007989
Fra udlandet: IBAN: DK4908940001007989 SWIFT: HANDDKKK



Foreninger eller privatpersoner, som donerer beløb over 5000 kr.
-vil blive takket med navns benævnelse i bogens kolofon.
Ønsker man ikke dette, meddeles det blot.

Kontakt: kp@lemuelbooks.com / tlf. : 2183 1447






STØT EN BOG-udgivelse 1
(ønskes udgivet snarest)

GUDER, GUDEINDER & GUDEMENNESKER
Det gamle Egyptens mysterier i nyt lys
af

Erik Ansvang & Thora Lund Mollerup

September 2007 udkom Pyramidegåder & Tempelmysterier, som var første bind i en serie på tre med fællestitlen "Egyptens Mysterier i Nyt Lys".

Andet bind - Guder, Gudinder & Gudemennesker er for tiden under udarbejdelse og ventet af mange. Forhåbentlig kan den udgives i løbet af efteråret 2009.  Bogen omhandler disse emner ud fra en esoterisk synsvinkel:
  1. Forord
  2. Introduktion
  3. De tre store skaberguder
  4. Den egyptiske gudekreds
  5. Khepera - den mystiske skarabæ
  6. Gudernes storfamilie
  7. Visdomshierarkiet
  8. Efterlivets land
  9. Mumificeringens hemmeligheder
  10. Religiøs revolution
  11. Symbolernes skjulte sprog
  12. Indeks
Vi søger private donationer til projektet, og fortjenesten fra bogsalget vil fungere som et støtteprojekt for VisdomsNettet.






STØT EN BOG-udgivelse 2
(ønskes udgivet 13.oktober 2009)

>MAGIKEREN CALIOSTRO
En beretning om
alkymister, rosenkreuzere, tempelriddere & Frimurere
af

Bjarne Augustenborg

Forord

Indvielse er et ord som ofte er omgivet af uvidenhedens skyer. I de fleste leksika forklares det simpelthen som ”begyndelse”, eller ritualer i forbindelse hermed. Dette henviser til ethvert trin i udviklingen af bevidstheden, hvorfor det at begynde en ny fase i livet eller tankeprocessen, bliver til en indvielse. Livet er en evig udvikling, og derfor bliver enhver ny udfordring af undersøgelsesområder en indvielse. Det er ikke begyndelsen som er den vigtigste, men snarere den stadige fremgang, som fører den søgende til hans mål, der betyder noget. Af den grund bruges navnet ”den indviede” ofte til at betegne et væsen af højerestående orden.
I en frimurerloge vil man sige, at en indvielse er det første skridt ind i ”den magiske verden”. Ceremonierne i sig selv er kun vejvisere. De siger, at den sande indvielse er det indre lys, som driver kandidaten frem, så han følger vejen til viden med en ihærdighed, som ikke lader sig aflede.
Alle kandidater til frimureriet indtræder ”med Guds hjælp” frie og ubelastede. Man kunne også udtrykke det på en anden måde og sige, at kandidaten må have støtte fra naturens kræfter, være uafhængig og evne at handle efter sin sunde fornuft. Skulle man udvikle dette yderligere ville det sige, at kandidaten må have hjælp og støtte fra naturens hemmelige og uendelige kræfter, have fuld magt over sig selv og holde sig fri af skadelige tilbøjeligheder, og endelig må han være præget af fornuft, oplyst gennem videnskab. Med denne udrustning kan han nå frem gennem mørket og se det oprindelige lys.
De gamle filosoffer sagde, at en indvielse er livets højeste oplevelse og det største der kunne ske for menneskets sjæl på dens jordiske rejse. I Faedon skriver Platon: ”Som en konsekvens af den guddommelige indvielse, bliver vi beskuere af helt enkle, ubevægelige og velsignede visioner i et rent lys og hvor vi selv - rene og ubesmittede - befries fra den klædning som vi kalder vores krop og som vi i øjeblikket er bundet til som en østers til sin skal”.
Apostlen Paulus henviser også til den indre oplevelse ved hvilken vi kommer til erkendelse idet han siger: ”Vi taler om en visdom, ikke denne verdens visdom, ej heller kongers eller herskeres visdom, men en guddommelig visdom som er skjult i et mysterium”.
En indvielse er altså en udvidelse af bevidstheden, så den når frem til en erkendelse eller opfattelse af universelle realiteter.
Den profane bliver tilfredsstillet ved de ydre formers højtidelighed og ritualer, mens den indviede, det menneske som har modtaget nøglen, anvender visdommen - som er til stede i alle allegorier og ritualer - til at forbedre de indre åndelige evner som ethvert menneske bærer i sig.
De mystiske oplevelser er til stede for alle os mennesker og opnås ved et samspil mellem tro og handling. Det ser ud til at den indre opmærksomhed på det guddommelige bringer os en slags helhedsviden og denne helhedsviden følges af en stille tilfredshed. Nogle hævder at de besidde denne forståelse, men sådanne udtalelser betyder intet, medmindre de bevises ved en forbedring af karakteren. Ingen kan rent faktisk opleve en indre oplysning uden samtidig, at afsløre denne forøgede forståelse i den daglige adfærd.
Op gennem historien har der altid været nogle mennesker som var af en anden verden. Disse mænd og kvinder søgte ikke at skabe verdener for sig selv. De legemliggjorde de muligheder som vi alle har i os.
Cagliostro, Greven af Germain, Raymundus Lullus, Mercurius van Helmont, Christian Knorr von Rosenroth, Saint-Martin, Martinez de Pasqualis, Anne Conway, Jolande de Bar, Emanuel Swedenborg og mange, mange flere, alle var de mennesker på godt og ondt, der banede vejen for os og såede frøene til de blomster som vi plukker af i dag. Vi forstår måske ikke helt deres tanker og visioner, men vi er glade for at de har levet.
Cagliostros mod gjorde det muligt for ham at tjene som kanal for udbredelsen af islams mestre og den kristne kirkes mystiske og magiske lærdomme. Således er der meget der tyder på at Cagliostro bar tempelherrernes ufærdige arbejde videre.
Selvom der op gennem tiden er blevet dannet adskillige hemmelige grupper for, at tjene som hjælpere for adepternes formål, er disse grupper tilsyneladende aldrig blevet blandet med hovedbevægelsen, som er forblevet navnløs og hvis medlemmer aldrig er blevet identificeret. Selv Cagliostro stod ikke alene for, ligesom Greven af Germain, var han tjener for ”en stærkere end han”.
Det er ikke altid lige nemt for det moderne menneske bagefter at prøve, at forstå de personligheder der stod mellem et praktisk arbejdende projekt og dets kilde. Cagliostro var et typisk eksempel på en syndebuk. Han ofrede frivilligt sig selv, formentlig fuldt bevidst over det ansvar der var pålagt ham. Efter at han havde tjent sit formål, nemlig, at henlede opmærksomheden på sig selv og bort fra kendsgerningerne, blev han reddet ud af den situation som han var blevet bragt i. Af en eller anden grund besluttede Inkvisitationens domstol at frafalde hovedanklagen, som ville have betydet en dødsdom, og han blev ”kun” idømt livsvarig fængsel på San Leo-slottet i Rom.
Man ved heller ikke hvor Francis Bacon's legeme er og der er heller ikke nogen optegnelse om det eller hans død.
Greven af Germain døde på Liselund i Schleswig hos den danske grev Karl af Hessen, men selvom hans død blev proklameret og begravelsen i Eckernförde blev overværet af mange mennesker, har ingen set hans lig.
Et gennemgående træk i disse beretninger er forestillingen om en mystisk adept med hemmelige kundskaber og særlige kræfter til sin rådighed. Dette var blandt andet udgangspunktet for Bullwer-Lyttons bog Zanoni.
Men disse bøger er blot et udtryk for den måde som vor ydre bevidsthed udtrykker sig selv på. Vor indre bevidsthed udtrykker sig i symboler og op gennem hele historien har mennesket brugt symbolske systemer af den ene eller anden slags - alkymi, kabbala, astrologi, frimureri, ordensvæsen - for at blive i stand til at udvikle vort indre selv. Disse systemer er som kilder, der vælder op fra et dybt reservoir, som synes at blive næret ved menneskets samlede erfaring om sig selv og sit univers.
Således har ethvert dybere symbolsystem en universel dimension igennem det samfund hvor det blomstrer, og en individuel dimension gennem dets indvirkning på den person som modtager det.
Min egen opmærksomhed blev vakt en forårsdag i april 1977 da jeg læste Bergier og Pauwells bøger: Den fantastiske virkelighed 1-3. Heri stod der, at pariserne i 1600-tallet var vant til at se mure overklistret med opslag. Men de plakater, der mødte dem en morgen i august 1923, var usædvanlige og vakte betydelig opsigt. Opslagene meddelte pariserne, at et bestemt, hemmeligt og mystisk broderskab havde slået sig ned i deres midte og var klar til at bringe sand fred og visdom til alle, der søgte oplysning. På én udgave af plakaterne erklæredes det: ”Vi, udsendinge fra vort hovedkollegium af Rosenkorset, som nu opholder os, synligt og usynligt, i denne by, takket være den Højestes Nåde, mod hvem vismænd vender deres hjerter – vi lærer, hvordan man, uden hjælp af bøger eller tegn, kan tale sproget i et hvilket som helst land, hvor vi vælger at opholde os, for at vi kan frelse vore medmennesker fra dødens vildfarelse”. En anden plakat tilbød medlemskab ”for alle, som ønskede at indtræde i vor forening og menighed”, og også den lovede altomfattende fred og visdom. ”Vi vil bibringe dem den mest fuldkomne viden om den Allerhøjeste… og vi vil gøre det usynlige for de synlige, og synlige for de usynlige”.
Selvom opslagene ikke gav yderligere oplysninger om, hvordan eller hvor eventuelle medlemmer kunne henvende sig til Rosenkorsbroderskabet, antydedes det, at de værdige ville blive fundet og kontaktet når tiden var inde.
Fra da begyndte min søgen og har varet ved lige siden. Denne bog, hvor jeg har brugt Cagliostro som den gennemgående figur, er derfor et produkt af over 30 års søgen efter og forskning i middelalderens og renæssancens mystikere, indviede og adepter. En søgen som med årene bragte mig i kontakt, gennem arkiver og ordener, med rosenkreuzere, frimurere og kabbalister over det meste af Europa.
Hensigten med bogen er ikke alene at berette om disse mennesker, men også at knytte et bånd mellem den enkelte læser i dag og den gamle hermetiske tradition.
”Af deres frugter skal de kendes”, har Jesus sagt. Og dette ord gælder doktriner ligeså vel som mennesker.

”For det vi beretter, er ikke i det synlige,
thi vi er brødre og søstre af Rosenkorset.
Vi har murerens ord og klare syn,
vi lærer hvordan man uden hjælp
af bøger eller tegn
kan tale sproget i et hvilket som helst land,
at vi kan frelse vore medmennesker
fra dødens vildfarelse.”






STØT EN BOG-udgivelse 3
(ønskes udgivet foråret 2010)

DEN HEMMELIGE LÆRE
Guddommelige Mysterier
En syntese af videnskab, religion og filosofi
af

H.P. Blavatsky

INDHOLD:

Indledning
Afsnit 1 - Foreløbig oversigt
Afsnit 2 - Vor tids kritik og de gamle
Afsnit 3 - Magiens oprindelse
Afsnit 4 - De indviedes tavshed
Afsnit 5 - Nogle af grundene til de indviedes tavshed
Afsnit 6 - Den praktiske magis farer
Afsnit 7 - Gammel vin på nye flasker
Afsnit 8 - »Enoks Bog« er oprindelsen til og grundlaget for kristendommen
Afsnit 9 - Hermetiske og kabbalistiske lærdomme
Afsnit 10 - Forskellige okkulte fortolkningssystemer i forbindelse med alfabeter og tal
Afsnit 11 - Sekskanten med midtpunktet eller den syvende nøgle
Afsnit 12 - Den virkelige okkultists pligt mod religioner
Afsnit 13 - Den kristne æras adepter og deres lære
Afsnit 14 - Simon og hans biograf Hippolytos
Afsnit 15 - Paulus er den nuværende kristendoms egentlige stifter
Afsnit 16 - Peter var en jødisk kabbalist, ikke en indviet
Afsnit 17 - Apollonios af Tyana
Afsnit 18 - De fakta, der ligger til grund for levnedsskildringer af adepter
Afsnit 19 - St. Cyprianus af Antiokia
Afsnit 20 - Østens Gupta Vidyâ og Kabbalaen
Afsnit 21 - Hebraiske allegorier
Afsnit 22 - »Zohar«s fremstilling af skabelsen og Elohim
Afsnit 23 - Hvad okkultisterne og kabbalisterne har at sige
Afsnit 24 - Nutidige kabbalister indenfor videnskab og okkult astronomi
Afsnit 25 - Østerlandsk og vesterlandsk okkultisme
Afsnit 26 - Gudebillederne og teraphim
Afsnit 27 - Egyptisk magi
Afsnit 28 - Oprindelsen til mysterierne
Afsnit 29 - Den sol-indviedes prøve
Afsnit 30 - »Indvielsens sol« i mysterierne
Afsnit 31 - Mysteriernes formål
Afsnit 32 - Spor af mysterierne
Afsnit 33 - De sidste mysterier i Europa
Afsnit 34 - Mysteriernes arvtagere i den første periode af den kristne æra
Afsnit 35 - Solens og stjernernes symbolik
Afsnit 36 - Hedensk stjernedyrkelse eller astrologi
Afsnit 37 - Stjernernes sjæle – almindelig udbredt soldyrkelse
Afsnit 38 - Astrologi og stjernedyrkelse
Afsnit 39 - Cykler og avatarer
Afsnit 40 - Hemmelige cykler
Afsnit 41 - Læren om avatarer
Afsnit 42 - De syv principper
Afsnit 43 - Mysteriet om Buddha