Hvem var Shakespeare?Hvad er dramaernes dybere budskaber? Kan gåden løses, og hvad vil det kunne betyde? Shakespeare har fascineret og inspireret i mere end 400 år – og gør det fortsat med uformindsket styrke. Dramaerne er stadig de mest spillede i verden. Shakespeare har suverænt fremvist den menneskelige psykologi på scenen – fra vidunderlig humor over tragedier og mørke afgrunde til de sublime højder af storhed. Shakespeare Mysteriet er ikke en traditionel bog om Shakespeare. Vi bliver ført tilbage til sprængfarlig politik, til skjulte koder, hemmelige broderskaber, frimureriets barndom, Den Gyldne Hjelms Riddere og farefulde projekter i hjertet af den nordeuropæiske renæssance. I centrum af aktiviteterne lyser et strålende geni, assisteret af en kreds af dygtige, visionære fornyere. Lige så fascinerende Dan Browns Da Vinci Mysteriet og andre bøger er, lige så forbløffende er mysteriet om Shakespeare. Og det er vel at mærke ikke fiktion, men en virkelig skattejagt og løsningen på en gåde fra det virkelige liv. Vi føres ud på en eventyrlig rejse, som ændrer vores syn på historien, på nutiden – og sikkert også på fremtiden. ”En diskussionsfakkel af en Who’s (not) Who? fra renæssancens England. Bogens første kapitler udgør en glimrende introduktion til mysteriet om William Shakespeare. De mange flotte illustrationer er en sand berigelse.” Petter Amundsen, medforfatter til bogen Expedition Shakespeare (Organisten). ISBN 978-87-92500-08-3 Hardback (15 x 22,5) 352 sider Pris: 349,00 kr. KIG IND I BOGEN (og bladre med musen) |
PROJEKTIONER:af Vita Storborg Bogen udspringer af en vision højskoleforstander Vita Storborg havde i 1982, der påviste lovmæssighederne i energiprojektioner, og helt tydeligt klargjorde, at det eneste der skaber lidelse, er når vi projekterer egen ubevidst energi og egne egenskaber eller resurser ud i andre eller andet, og energien ikke cirkulerer tilbage. Vita Storborg har efterprøvet sine indsigter på tusindvis af klienter og elever. Bogen indeholder forklaringer på:
ISBN 978-87-92500-12-0 Paperback med flap (14x 21,5) 176 sider Pris: 249,00 kr. |
MAXIMILIAN KOLBE:af Bente Wolf Bente Wolf har begået en lille perle af en bog om en mand, Maximilian Kolbe, som på mange måder ikke var af vor verden, men som alligevel gennem sit virke viste, at verden kan forvandles til et bedre sted at være gennem strømmende og medfølende kærlighed. Netop hengivelsen til Maria som den altfavnende barmhjertige sjæl er et vigtigt aspekt i forståelsen af balancen mellem det maskuline og det feminine, som verden har så stort behov for. Birgit Toft (ledelseskonsulent og forfatter, ph.d.) I strømmen af bøger med temaer om at finde lykke, at finde sig selv og at manifestere sine egne ønsker – er det befriende at læse Bente Wolfs bog om en næsten nutidig mystiker, der bygger sit liv på arven fra Frans af Assisi og Jesus om næsten det modsatte: Spiritualitet virkeliggøres ved at glemme sig selv og give sit liv for andre. Da denne mystiker Maximilian Kolbe samtidig kunne virkeliggøre en balance mellem et rigt indre liv og en vældig aktivitet i det ydre, kan han bedre end sin mere kendte ordensbroder fra samme periode, Padre Pio, være et eksempel for andre i en tid, hvor vi er ved at formulere nye spirituelle idealer i retning af, at himlen skal manifesteres på jorden. Medens Padre Pio allerede er kendt i Skandinavien pga. sine utallige mirakuløse helbredelser, er det først nu med Bente Wolfs bog, at Maximilian Kolbe får mulighed for at blive kendt på det danske sprog. Asger Lorentsen (forfatter og cand.mag. i kristendomskundskab og historie) ISBN 978-87-92500-11-3 Paperback med flap (14x 21,5) 144 sider Pris: 199,00 kr. |
INDVIELSE I MENNESKEHEDENS FREMTID:af Asger Lorentsen Indvielse i fremtidens menneskehed er en levende bog, hvori hovedpersonen gennem sin udvikling og sine engagementer er med til at forme menneskehedens udvikling til en lysende civilisation fra vor tid og 700 år frem. Bogen er en kulmination af Asger Lorentsens mange bøger om åndelig udvikling. Den er avanceret og alligevel levende, og den indeholder store rigdomme af iagttagelser og informationer. Blandt bogens muligheder er:
er den afsluttende bog i trilogien Blade af livets Bog. De tre bøger kan læses uafhængigt af hinanden og denne tredje bog er både den mest dybtgående og den bredeste. Mysterier på Gralens vej fokuserer på hovedpersonens 20 tidligere inkarnationer på hjertets vej, og Dagbog fra Indvielsesvej specialiserer sig i den anden indvielses processer ISBN 978-87-92500-10-6 Paperback med flap (14x 21,5) 356 sider Pris: 249,00 kr. |
ANSIGT TL ANSIGT:af Ole Skjerbæk Madsen Ole Skjerbæk Madsen: Det er mit håb, at jeg med denne bog må kunne dele af den indsigt og de erfaringer, jeg har gjort i mødet med Gud i Jesus, den levende Kristus – som jeg kender ham fra evangelierne og apostlenes vidnesbyrd, fra gudstjenesten og fra menighedens fællesskab og i stilheden med ham under bøn. Kristendom er det samlede udtryk for, hvad kristne tror, og for den kultur og den praksis, som er resultatet af denne tro. Kristendom kan i denne forstand være identisk med kristenheden eller den af kristendommen prægede vestlige verden til forskel fra f.eks. den muslimske verden. Men mest bruger vi ordet kristendom om kirkens lære, gudstjeneste, etik, spiritualitet og organisation, specielt dens embedsstruktur med præster, biskopper og diakoner. Kristendommen bliver her ofte anskuet fra en ydre side, men jeg håber, at jeg med betragtningerne i denne bog kan tage læserne med ind på indersiden af kristendommen. ISBN 978-87-92500-09-0 Paperback med flap (14x 21,5) 144 sider Pris: 199,00 kr. |
ALFERNES RIGE:
Det er ikke hver dag, der i Danmark udgives en autentisk bog om alfernes forunderlige verden, baseret på førstehåndsoplevelser og beskrevet i malende detaljer. Det er heller ikke ofte, at en klassiker inden for denne genre ser dagens lys på det danske sprog. Men i dette tilfælde er begge ting opfyldt til fulde, da Dora van Gelder Kunz i højeste grad er et anerkendt navn i holistiske og esoteriske kredse verden over, og da et af hendes specialer netop var at anvende højpsykiske sanser til at beskrive de verdener vore fysiske øjne ikke har adgang til. Engle og naturånder er ikke kun noget for hjertet og det såkaldt irrationelle. De kan anskues som levende og konkrete væsener, der blot lever i nogle finere frekvensområder af vores multidimensionale virkelighed. Det tager på ingen måde eventyrligheden fra emnet, men det skyldes ikke bare romantiske forestillinger. Det har sin rod i at selve vores virkelighed er eventyrlig. Dora Kunz kommunikerede helt naturligt med de mange væsener, som unddrager sig de flestes opmærksomhed. For hende var de en naturlig del af virkeligheden, ikke noget overnaturligt. Og som hendes livs virke er et godt billede på, så var hun ikke en upraktisk, drømmende excentriker, men et ansvarligt, velfungerende og meget rationelt anlagt menneske. ISBN 978-87-92500-01-4 Paperback (14 x 21) 144 sider KIG IND I BOGEN |
Tempelridder Essays
Meget har været skrevet om 11-1300 tallets krigermunke, kendt som Tempelridderne. Nogle forfattere, som f.eks Dan Brown i Da Vinci Mysteriet portrætterer dem som folkehelte, der er blevet uberettiget anklaget. Andre er uenige og mener, at Tempelridderhistorien var indbegrebet af grådighed, bedrag og afgudsdyrkelse. Hvem var Tempelridderne, og hvad er deres arv? I Tempelridder Essays har forfatteren og historikeren Oddvar Olsen i sit forsøg på at udfolde mysteriet samlet en række af artikler af førende eksperter på området. Man vil få svar på interessante spørgsmål som:
ISBN 978-87-991820-9-1 Paperback, 224 sider Pris 249,95 kr. Udgivelse 24. juni 2009 KIG IND I BOGEN |
KYBALION:Et studie om DEN HERMETISKE FILOSOFI fra det gamle Egypten og Grækenland. Måske det mest betydningsfulde værk, der er udkommet på den amerikanske okkulte bogscene i det 20.århundrede. John Michael Greer,The New Encyclopedia of the Occult. Et af de ældste og bedst hemmeligholdte visdomssystemer, som vor kultur kender navnet på, stammer fra den store indviede, Hermes Trismegistos, der levede og underviste i Egypten for flere tidsaldre siden. Ligeledes skal han ifølge traditionen være grundlægger af den esoteriske visdom, som han videregav til studerende fra hele verden. Læren måtte kun videregives mundtligt til mennesker, der ville være i stand til at forstå den. Op gennem tiderne har der altid været nogle få, der kendte og bevarede den hermetiske visdom og videregav den til de få, der var egnede til at modtage den. I vor tid har forståelse og indsigt udviklet sig til et niveau, hvor tiden er inde til at åbenbare noget af den hemmelige lære. Det har givet tre unavngivne mennesker, der kalder sig Tre Indviede , impuls til at skrive og udgive denne bog med titlen KYBALION. Deres formål med bogen er at give en elementær indføring i den hermetiske visdom, og det gør de først og fremmest ved at præsentere de såkaldte syv hermetiske principper, der er grundpiller i den hermetiske filosofi. De syv principper er: Princippet om mentalisme, om korrespondens, om vibration, om polaritet, om rytme, om årsag og virkning, og om de to køn. Disse syv principper bliver beskrevet og forklaret detaljeret i denne bog. ISBN 978-87-92500-02-1 Hardback (14x 21) 160 sider Pris: 249,00 kr. Udgivelsesdato 18.04.2009 KIG IND I BOGEN |
DEN ARAMÆISKE HIMMELBØN - CD
Her er der endelig sat musik til Lars Muhls nyoversættelse af Fadervor - Den Aramæiske Himmelbøn. Musikken er komponeret af Karin Siff Puggaard & Torben Puggaard, der ligeledes har dirigeret værket. CD-singlen indeholder et nummer med kor og et nummer, der er rent instrumentalt. Saga ensemblet er et nyt professionelt klassisk ensemble i København. Det består af erfarne musikere,10 strygere og 15 korsangere fra blandt andet Det Kongelige Kapel og Radioens Symfoniorkester samt sangere fra Radioens Vokalensemble og andre med fortid i DR-pigekoret. Det primære formål er at lave indspilninger af nykomponeret musik til gamle sagaer, eventyr, fabler og andre ældre skrifter. Ideen til projektet opstod, da komponisten og forfatteren Lars Muhl havde lavet en nyfortolkning af Fadervor fra de oprindelige aramæiske skrifter. Denne fik Torben Puggaard til opgave at sætte til musik, og sammen med Karin Puggaard kom dette stykke musik til verden i form af 4-stemmigt blandet kor og en dobbelt strygekvartet med kontrabas. Derefter besluttede Karin og Torben Puggaard at gøre en indsats for at kunne holde sammen på denne besætning af fremragende musikere og dannede derfor SAGA ensemblet, som forhåbentlig får en fast plads i det danske musik- og sceneliv. Se billeder af optagelsen i Radiohuset den 31.01.2009. ISBN 978-87-92500-00-7 Single-CD Pris: 50,00 kr. Udgivelsesdato 18.04.2009 |
Asger Lorentsen & Søren Hauge:Barack Obama - Håb, Vision og Impuls Da Barack Obama holdt sin sejrstale om natten efter valgsejren den 4. november 2008, undrede mange sig:
Syv mørke år efter 11. september dukker en mand op i historien og vover det dristige. Barack Obama har Gandhi som et af sine store forbilleder, og USAs nye præsident står som et stærkt symbol på nyt håb for os alle. Det er det, denne bog handler om. Asger Lorentsen og Søren Hauge giver et modigt bud på, hvad vi kan forvente af Obama. Ib Asmussen Journalist Bogens måske vigtige bidrag er, at den for mig at mærke lever og vibrerer i den fornyelsens ånd, som valget af Barack Obama har åbnet en dør til. Bente Wolf Korrespondent, franciskansk lægsøster ISBN 978-87-991820-8-4 Paperback (14 x 21) 176 sider Udgivelsesdato 20.01.2009 KIG IND I BOGEN |
Lars Muhl: Det Aramæiske Mysterium- BOG OG DVD Denne bog og DVD viser en helt ny vej. En ny vej, som i virkeligheden er gammel, og som har befundet sig lige for øjnene af os i 2000 år. Yeshua talte aramæisk. Bag dette sprog gemmer sig en nærmest sensationel, transpersonlig psykologi, der åbenbarer et skjult budskab, som vender op og ned på centrale begreber i Det Ny Testamente. En lære, som igen giver os mulighed for at blive hele mennesker. Ved at læse Yeshuas budskab med nye øjne, åbenbares et universelt menneskesyn med hidtil uanede muligheder for en religiøs- og seksuel traumatiseret menneskehed. Nogle muligheder, som én gang for alle gør op med århundreders syndsforestillinger og genforbinder mennesket med dets spirituelle overbygning. LARS MUHL: Det Aramæiske Mysterium er et tilbud til den kristne kirke og alle andre, der fortvivlet søger at forny en kristendom, der er ude af trit med sig selv. Det nye er, at fornyelsen ikke nødvendigvis skal findes i de apokryfe skrifter, men tværtimod også gemmer sig i Det Nye Testamente. Glem kirkefædrene og kirkekoncilet for en stund, og læs, hvad Yeshus i virkeligheden sagde. Udgivelsesdato 08.12.2008 ISBN 978-87-991820-5-3 Format 200 x 148 x 12 mm - DVD (1t15m) Pris: 298.00 DKK KIG IND I BOGEN |
Levende Visdom er Søren Hauges esoteriske hovedværk og resultatet af mere end 25 års undervisning i den
spirituelle visdom. Bogen rummer en komplet indføring i den moderne esoteriske lære, -en spirituel psykologi, en
livsfilosofi og en vejledning til spirituel praksis. Perspektiverne er gigantiske og emnerne omfattende, men
fremstillingen er i øjenhøjde og med en altid nærværende bevidsthed om at visdom er levende og derfor i fortsat
bevægelse og udfoldelse. tradition og fornyelse hænger sammen.
Første del har overskriften Kosmos og Menneske. Her skabes den filosofiske ramme og mennesket sættes ind i den større sammenhæng som et åndeligt væsen i udvikling. De fremlagte emner giver udsyn og sætter scenen for forståelsen af os selv i kosmisk perspektiv. Anden del hedder Bevidsthed og Udvikling og sætter direkte fokus på opvågning til vores højere muligheder, den opdagelsesrejse vi alle er på. Fokus er psykologisk og hvert kapitel i denne del slutter med forslag til praktiske øvelser. Tredje del hedder Ånd og Samfund og sætter vores udvikling og opvågning ind i den kollektive helhed. De to første deles filosofiske og psykologiske vinkler rettes mod at praktisere visdom og medfølelse og tage del i tidens åndelige renæssance. Bogen er rigt illustreret med diagrammer og billeder, heriblandt sjældne kunstværker, der vises for første gang i bogform. ISBN 978-87-991820-6-0 Hardback, 768 sider, 449 kr. Udgivelsesdato 21.08.2008 KIG IND I BOGEN SE TV-OMTALE |
NYHED: Lars Muhls kult-trilogi (Seeren fra Andalusien - Maria Magdalene - Gral) kaldet GRALSTRILOGIEN
nu samlet i en ENGELSK UDGAVE med titlen: The O Manuscript.Denne udgave indeholder foruden den sædvanlige ordliste for første gang et samlet gennemarbejdet ordregister til værket med alle personnavne, lokaliteter, begreber, udtryk og emner. Om Seeren fra Andalusien: "Et bemærkelsesværdigt vidnesbyrd fra mystikkens verden oplevet af en nutidig mystiker. En af tidens oplevelses- religiøse klassikere, en helt usædvanlig bog, der åbner for et kig ind i dele af sindet, som andre er for blufærdige til at fortælle om. Et sjældent blik ind i mystikkens univers . Anders Laugesen, Kristeligt Dagblad Om Maria Magdalene: At læse Lars Muhls version af makkerparrets afdækning af tilværelsens hemmeligheder er spændende som en kriminalroman" Ib Asmussen, Århus Stiftstidende Om Gral: "Dette er en fremragende spirituel bog. Ikke bare fordi den går ind i hjertets dyb og spiritualitetens essens, men også fordi side efter side er prydet med brilliante åndelige oplevelser. Endvidere er bogens fortællemæssige opbygning og poetiske sprog af så høj klasse, at disse kvaliteter alene gør den anbefalelsesværdig." Lars Harrekilde, Nyt Aspekt ISBN 978-87-991820-7-7 Hardback, 750 sider Pris 348 kr. Udgivelsesdato 31.10.2008
The O Manuscript SE TV-OMTALE Lars Muhl om "The O Manuscript" |
Lars Muhls "Seeren Fra Andalusien" udkommer som lydbog, indlæst af forfatteren selv. Beretningen om forfatterens møde med et ekstrauniverselt menneske, Seeren Calle Montségur. En beretning om en moderne mysterieindvielse. Første del er bygget op over en togrejse til Sydspanien, hvor forfatteren, i en række tilbageblik fortæller om baggrunden for sit møde med Seeren, og om den terapeautiske og spirituelle proces han gennemgår under Seerens vejledning på Montségurbjerget. Anden del foregår hos Seeren et sted i Andalusien, hvor vi gennem lærerens arbejde med eleven får indblik i, hvilke skjulte evner og ubegrænsede muligheder mennesket har, hvordan man aktiverer dem og integrerer dem i sit liv. Et nutidigt dokument, der beskriver et jegs opløsning og rekonstruktion, om principperne bag synkronisitet, fjernhelbredelse,dødsprocessen og sprituel forvandling. Lars Muhl beretter, at han midtvejs i forløbet med at indlæse bogen, meget stærkt mærkede Seerens tilstedeværelse. Forlaget Lemuel Books har derfor besluttet at udgive de uredigerede optagelser. Med lydbogen følger en 12 siders booklet med enkelte aldrig før offentliggjorte fotos samt opslag med ordforklaringer. ISBN 978-87-991820-4-6 CD-mp3 (4 t.50 min.), 249 kr. Lyt til Lars Muhls introduktion af bogen. |
"Denne bog er en øjenåbner for den åndeligt søgende. Den giver en god forståelse af det vigtige symbolsprog. Vi føres igennem de fire elementer og får indblik i fortidens pyramidesymbolik, som samtidig kan omsættes til nutiden ved, at vi får indsigt og viden, der er vejen til forståelse af vort eget indre. Derved kan vi blive i stand til at forene det åndelige med det materielle, himmelen og Jorden, og selv være med til at bevare denne planet i fred, harmoni og kærlighed - fordi der er en mening med livet, og vi alle kan gøre en forskel. Bogen er som at modtage en arv og åbne en skatkiste, hvor åndsvidenskaben åbenbares og forklares på en letfattelig måde." John Alstrup, Frit tænkende menneske "Alt har et ydre - alt har et indre! Her møder vi den indre betydning af Egyptens ydre bygninger. Vi ser sammenhængen mellem guderne - præsterne - folket. Pyramiderne og templerne fremstår i lyset af personlig udvikling, indvielse og forbindelse til en åndelig verden. Bogen er en guldgrube af idéer og viden, i det den kobler det tilsyneladende og det dybere spirituelle og åbenbarer en høj bevidsthed hos en gammel civilisation." Steen Landsy, Redaktør af Nyt Aspekt (Magasin for sind-krop-ånd) "Speciell, tankevekkende, utfordrende. Thora Lund Mollerup og Erik Ansvang tar os inn i en spennende esoterisk reise i en ny forståelse av Egyptens Mysterier på en meget seriøs måte. Her blir en utfordret av riktigheten av de tradisjonelle teorier." Elfinn Moen, Frit tænkende menneske ISBN 978-87-991820- 1-5 Indbundet, 344 sider, 399 kr. |
Efter den banebrydende "Løft låget - og tænk livet om" 2003, er Poul Blak nu klar med sin nye bog "Tiltræk Miraklet". Her tager han os med dybt i de religiøse landskaber og stiller overordentlige kritiske spørgsmål til Den Danske Folkekirke. Poul Blak foreslår den enkelte et forhold til det guddommelige, der ikke indebærer religiøs foreningsdannelse med kontingent og tilhørende intolerance. "Journalisten og forfatteren Poul Blak polemiserer i Tiltræk Miraklet veloplagt og bramfrit i et malende sprog imod stivnede religiøse ideologier, kristendommen i særdeleshed, og slår til lyd for en mere åben, fordomsfri tilgang til den spirituelle verden. En meget personlig, velskrevet, ildfuld debatbog, der med fynd og klem gør op med den etablerede kristendom. - Bogen er et forfriskende supplement til de mange andre bøger om spiritualitet med sin ligefremme, pågående, polemiske stil." Jytte Kjær Schou, i lektørudtalelse til de danske biblioteker "Kære Poul Blak! Jeg vidste ikke, at du ikke blot var religionskritiker, men også en enmandsreligion eller livsfilosof. - Det er lige før du med Tiltræk Miraklet vil kunne danne skole som ny-gnostiker." Per Bilde, Professor, dr. theol "Tiltræk Miraklet er essensen af, hvad folk her og nu burde læse - og tænke over. En smuk, klog og bramfri bog, der kalder lige dele på høje grin og efter-tanke." Annie Dunch (-hvis bog "Liv efter Liv" gik direkte ind på boghandlernes bestsellerliste i uge 37 2007) "Kan varmt anbefale Tiltræk Miraklet. Bruger den også i min undervisning i skolen." Bente Frithioff Nørgaard Lærer, Virum |
"For at få et godt liv er vi nødt til at opfylde vores grundlæggende behov. Det er min erfaring, at mindst to trediedele af alle sygdomme har deres rod i en dårlig og forkert kost, en dårlig fordøjelse og tarmfunktion. Så det er her, vi skal starte. Vi skal skaffe os viden og bruge den. Anette Harbech Olesen er en god kilde til viden." Carsten Vagn-Hansen, Læge og sundhedskonsulent "Her er bogen om madens betydning for helbredet. Den relaterer teori til praksis ved konkret at fortælle, hvad vi skal spise, hvis vi vil leve sundt. Bogens store styrke er, at forfatteren forholder sig til begrebet madkvalitet. Anette Harbech Olesen har en åbenlys holdning. Skal vi have ordentlig mad til cellerne i kroppen MÅ vi nødvendigvis prioritere økologi." Lise Faurschou Hastrup, Foredragsholder og økologisk omlægningskonsulent "Takket være Anette Harbech Olesens bog og mit personlige kendskab til hendes konkrete viden og helhedssyn er jeg i dag mere sund, stærk og glad. Jeg ville ønske, at alle mennesker kunne stifte bekendskab med hendes viden, og at den blev en del af fundamentet for en forebyggende sundhedspolitik." Karen Jespersen, Socialminister, journalist og forfatter ISBN 978-87-991820-2-2 Hardback, 304 sider, 299 kr. |
"Verdens skabelse, Jesu og Maria Magdalenes visdom og indsigter, åndedrætsøvelser, sang, dans og engle, Lars Muhl kommer rundt om mange af de spørsgmål, som det seriøse søgende menneske møder på sin vej. Lars Muhls personlige indsigt og smertelige erfaringer giver bogen en dybde og autencitet, som er betagende." Steen Hildebrandt, Professor "Læs denne bog og bliv berørt dybt i hjertets afkroge - åben hånden mod himlen og sæt din fugl fri." Githa Ben David, Forfatter til Tonen fra Himlen "Et møde med Lars Muhl er et møde med ånd, ja, med kærligheden." Lone Hertz, Skuespiller "Lars Muhl er nået ind til kernen af den vigtigste visdomslære - Hjertets Lære. De feminine og maskuline energiers sammensmeltning på flere niveauer." Elfinn Moen, Tidl. 5. grads druide, nu frimurerbroder, Norge "Den hidtil dyrebareste og vigtigste af "mine" bøger." Lars Muhl, Forfatter ISBN 978-87-991820-0-8 Indbundet, 176 sider, 289 kr. |
Hvem var Shakespeare?
PROJEKTIONER:
MAXIMILIAN KOLBE:
INDVIELSE I MENNESKEHEDENS FREMTID:
ANSIGT TL ANSIGT:
ALFERNES RIGE:
Tempelridder Essays
KYBALION:
DEN ARAMÆISKE HIMMELBØN - CD
Asger Lorentsen & Søren Hauge:
Lars Muhl: Det Aramæiske Mysterium
Levende Visdom er Søren Hauges esoteriske hovedværk og resultatet af mere end 25 års undervisning i den
spirituelle visdom. Bogen rummer en komplet indføring i den moderne esoteriske lære, -en spirituel psykologi, en
livsfilosofi og en vejledning til spirituel praksis. Perspektiverne er gigantiske og emnerne omfattende, men
fremstillingen er i øjenhøjde og med en altid nærværende bevidsthed om at visdom er levende og derfor i fortsat
bevægelse og udfoldelse. tradition og fornyelse hænger sammen.
NYHED: Lars Muhls kult-trilogi (Seeren fra Andalusien - Maria Magdalene - Gral) kaldet GRALSTRILOGIEN
nu samlet i en ENGELSK UDGAVE med titlen: The O Manuscript.