Kirsten Ahlburg

Kirsten Ahlburg  debuterede som forfatter i 1985 med ungdomsromanen "Skal vi danse". Siden da er det blevet til 225 bøger for børn, unge og voksne. Hun er uddannet lærer og psykoterapeut og har undervist voksne udlændinge i dansk og samfundsfag i 17 år samt haft egen klinik som psykoterapeut i 15 år med speciale i parforhold, seksualitet og selvværd.

 

Sideløbende har Kirsten Ahlburg  beskæftiget sig med det spirituelle og skrevet diverse spirituelle bøger for børn og voksne, ligesom hun har været psykologi- og samlivsskribent samt brevkasserådgiver ved diverse aviser og blade bl.a. Alt for damerne, I form og Vi forældre.

 

Kirsten Ahlburg lever nu som fuldtidsforfatter, og hendes bøger har bevæget sig ud over landets grænser til Norge, Sverige, Grønland, Island og Holland. (http://www.kahlburg.dk/)

Site by decato