* * * * *
KIG IND> (Brug 'musen' i hjørnerne til at bladre med)
* * * * *
Tyske soldater og flygtninge
i Nordjylland 1940-1949
* * * * *Bagsidetekst:
Civilbefolkninger er til alle tider flygtet fra krigens rædsler. Da krigen på østfronten i 1944-45 bevægede sig ind på tysk område, flygtede den tyske civilbefolkning vestpå af frygt for russernes hævntogt.
De første flygtninge kom til Danmark den 11. februar 1945, da skibet Wartheland, som det første af en lang række skibe, anløb Frihavnen i København med cirka 1.500 sårede, syge og døende tyske soldater til lazaretophold. I tusindvis af tyske begravelser fandt nu sted over hele landet, især i – og i nærheden af de danske havnebyer, som skibene anløb med deres last af syge, sårede og døende flygtninge. I et stort antal bukkede spædbørn under.
I perioden fra februar til befrielsen den 5. maj 1945, døde 4.132 tyske børn, og fra 6. maj til 30. juni døde yderligere 2.408, altså 6.540 dødsfald blandt børn i en periode på blot 4-5 måneder. Ved brug af samtidige vidners beretninger, fortælles noget af historien bag de tyske soldater og tyske flygtninge, der døde i Nordjylland, og som ligger begravet på Sdr. Kirkegård i Aalborg. Via disse beretninger får vi et billede af de omstændigheder, der herskede i efterkrigstidens Danmark på netop det tidspunkt, hvor et uhyre stort antal flygtninge strømmede til landet og bad os om hjælp.
Og med den barske kendsgerning i bagagen, at selvom så ufattelig mange flygtninge allerede havde måttet lade livet under den lange rejses begyndelse, så var historien langt fra slut endnu, og mange ville – alle bønner til trods – aldrig nå deres rejses mål og se deres hjemstavn igen.
I alt døde der 17.209 flygtninge under deres ophold i Danmark.
* * * * *
Nye undersøgelser viser, at kun 1 af 5 unge tyskere ved, at der var koncentrationslejre i Tyskland. Hvor mange danske unge - eller ældre for den sags skyld - ved, at der i Danmark var store pigtrådslejre med tyske flygtninge, fortrinsvis kvinder og børn fra 1945 og nogle år frem?
Al kontakt med de tyske flygtninge var strengt forbudt. Modstandsbevægelsen opfordrede alle danskere til IKKE at hjælpe disse flygtninge og lod vide, at man lagde mærke til hvem som alligevel hjalp. I lejrene var der strenge regler og yderst sparsomt med føde. Forsøgte flygtninge at skaffe mad på anden vis, blev det frataget dem. Al post var under streng censur.
De danske læger fik lov at fravige deres lægeløfte og behøvede derfor ikke at behandle de syge i lejrene, når der udbrød epidemier.
På trods af fraterniserings-forbuddet fik nogle større virksomheder lov til at bruge flygtninge som arbejdskraft, og det står hen i det uvisse, om flygtningene fik nogen form for løn, inden de under streng bevogtning blev bragt tilbage til lejrene.
Nogle lejrvagter tjente penge ved handel med de tyske kvinders seksuelle ydelser til danske mænd - en daler for et blowjob gennem pigtrådshegnet var dagsprisen efter sigende.
Er der noget her, som fortsat skal ties ihjel? - eller er tiden moden til at kigge tilbage og se på historien med mere nuancerede briller?
Forlægger fortæller:
For omkring 15 år siden hørte jeg to ældre århusianske mænd storgrinende fortælle om deres ’ture’ til tyske flygtningelejre ved Karup og Silkeborg, hvor de ved at betale småpenge til en lejrbevogter, kunne få sex med en tysk kvinde og – hvis de var heldige – med de lidt større børn. Det var første gang, jeg hørte om flygtningelejre med tyske flygtninge, og samtalen berørte mig dybt. Jeg forstår udmærket godt, at der var mange følelser på spil lige efter 2.verdenskrig, men alligevel chokerer det mig gang på gang, at mennesker vælger at behandle og udnytte medmennesker i nød så usselt.