Shakespeare Mysteriet

Søren Hauge
Pris: 299,00 DKK
Bog info
Forlag Lemuel Books
Udgivelsesdato 07-09-2010
Sprog Dansk
Indbinding Hardback (15 x 22,5)
Sidetal 352 sider
Genre Biografi - Historie
ISBN 978-87-92500-08-3
* * * * *

KIG IND - (klik i hjørnerne for sideskift) >

* * * * *


Beskrivelse
Shakespeare har fascineret og inspireret i mere end 400 år – og gør det fortsat med uformindsket styrke. Dramaerne er stadig de mest spillede i verden.

Hvem var Shakespeare?
Hvad er dramaernes dybere budskaber?
Kan gåden løses, og hvad vil det kunne betyde?


Shakespeare har suverænt fremvist den menneskelige psykologi på scenen – fra vidunderlig humor over tragedier og mørke afgrunde til de sublime højder af storhed.

Shakespeare Mysteriet er ikke en traditionel bog om Shakespeare. Vi bliver ført tilbage til sprængfarlig politik, til skjulte koder, hemmelige broderskaber, frimureriets barndom, Den Gyldne Hjelms Riddere og farefulde projekter i hjertet af den nordeuropæiske renæssance. I centrum af aktiviteterne lyser et strålende geni, assisteret af en kreds af dygtige, visionære fornyere.


KAPITELOVERSIGT:

1. Manden fra Stratford
2. Den hermetiske visdom
3. Jomfrudronningens Æra
4. Francis Verulam
5. De skjulte koders kunst
6. Den Tiende Muse
7. Emblemvisdom & lyssignaturer
8. Hjelmens Riddere & Salomons Hus
9. Lysets Genoprettelse & teatrets rolle
10.Hieroglyffen i Westminster Abbey









SHAKESPEARE KONKURRENCE  
KNÆK KODEN og VIND 5000 KR.

Da SØREN HAUGE for nogle år siden skrev SHAKESPEARE MYSTERIET besluttede vi - ganske få timer inden bogen skulle gå i trykken - at leve os ind i bogens tidsånd ved at indlægge skjulte 'beskeder' i bogen efter de samme kode-principper beskrevet i bogens kapitel 5.

Faktisk har ingen endnu opdaget disse skjulte beskeder. Derfor udskriver vi i dagens 400 års anledning en KONKURRENCE, hvor du nu kan blive den heldige vinder af 5000 kr. Hvis du altså kan finde de skjulte beskeder i bogen SHAKESPEARE MYSTERIET, så deltager du i konkurrencen. Den person, som finder de fleste skjulte koder i bogen, vinder beløbet på de 5000 kr. Hvis ingen finder alle koder, så trækker vi lod blandt de deltagere, som har fundet flest skjulte koder. Mail dit svar/bud til forlaget på admin@lemuelbooks.com .



Konkurrencen løber fra d. 23. 4. og frem til d. 1. 8. 2016. Vinderen offentliggøres på forlagets 10-års fødselsdag d. 17. august 2016.
Opdatering 17.08.2016: VINDEREN blev SØREN STAGIS.







* * * * *


Marianne Majgaard Jensen (Lektørudtalelse til bibliotekerne):
"Søren Hauge argumenterer overbevisende, grundigt og velskrevet. Fængende, velargumenteret og meget grundig bog."

* * * * *

Ib Asmussen (Journalist, Jyllandsposten):
"En fortælling fuld af symboler med skjulte budskaber, fingerede mord, tomme kister og prinser, der blev gemt væk fra offentligheden... lige så kompleks som et af Shakespeares egne spil, og virkeligheden overgår endnu en gang fiktionen."

* * * * *

Petter Amundsen (Medforfatter til bogen Expedition Shakespeare):
"En diskussionsfakkel af en Who's (not) Who? fra renæssansens England. Bogens første kapitler udgør en glimrende introduktion til mysteriet om William Shakespeare. De mange flotte illustrationer er en sand berigelse."


* * * * *

Caspar Koch (Skuespiller, dramatiker, lektor i kommunikation):
"Du sidder lige nu og ser på en bog, som jeg på det varmeste kan anbefale: ”Shakespeare-mysteriet”. Søren Hauge udfolder her den dristige, men mere og mere anerkendte teori, at Shakespeare ikke var én, men flere, og at hele projektet med de udødelige skuespil var af langt større rækkevidde, end vi hidtil har kunnet ane. Er du træt af konspirationsteorier? Hvorfor kan Shakespeare ikke bare være Shakespeare? Fordi det langsomt bliver en endnu større konspirationsteori at fastholde, at en slagter og krybskytte fra Warwickshire skrev om livet ved Europas forskellige hoffer, kendte til de mest dybsindige juridiske problemstillinger og færdedes hjemmevant overalt i biblen. Men vigtigst af alt: Søren Hauge beskriver levende og enkelt, hvorledes renæssancen lider under et voldsomt politisk/religiøst pres, som gør, at hvis den frie tanke ikke skal undertrykkes, må man udtrykke sig i det skjulte, i koder. Og der er koder overalt, bogen fører os på kompetent og underbygget vis ind i koderne ved hoffet, ved det politiske og det religiøse. Hele mysteriet omkring Shakespeare og skuespillene var intet mindre end en genopdragelse af menneskeheden, en udskiftning af gamle hævn-paradigmer med et enkelt regelsæt: barmhjertighed. Det budskab var så radikalt, at kætterbålene allerede var ved at blive stablet. Og spørgsmålet er, om vi endnu har fattet budskabet helt. Glæd dig til at følges med Søren Hauge ind i den fantastiske verden!"

* * * * *
 

Louise Mazanti (Ph.D):
Man får en særdeles kompetent indføring i renæssancefilosofiens esoteriske dybde, og de koder og betydningslag der har skjult den, der overgår nutidsmenneskets vildeste fantasi. Det er fascinerende, men mest af alt tankevækkende, i hvor høj grad budskabet om menneskets inderste kerne har måttet formidles både skjult og anonymt. Samtidig afdækkes historiske begivenheder og personer bag og omkring den britiske trone i en periode, hvor Storbritannien er det mest magtfulde imperium i verden. På et dybere niveau vækker læsningen af bogen en resonans i læseren, der har at gøre med, at ikke kun skattejagten formidles: Forpligtetheden overfor den esoteriske visdomstradition skinner lysende klart igennem som bogens bærende drivkraft, eksemplarisk formidlet med en overflod af videnskabelig dokumentation.”


* * * * *

Jan Kvistborg (30. grad, Det Internationale Fællesfrimureri):
"I Sørens Hauges fascinerende bog Shakespeare Mysteriet tages vi i sandhed med på en skattejagt efter mysterier. Med en vished om akademiske regler for dokumentation og på en flot og velskreven måde beskriver Søren Hauge Shakespeare mysteriet med stor autenticitet. Af de mange facetter som afspejles i bogen, er der særligt én, som uundgåeligt må bemærkes af frimurere: Francis Bacons forbindelse til frimureriet. Det er bemærkelsesværdigt, hvor udviklet frimurer symbolikken var på Bacons tid, for det emmer af avanceret frimurersymbolik i mange af de illustrerende billeder. Netop dette giver stof til eftertanke. Tit refererer Bacon meget tydeligt til frimureriets tempelvisdom og Bacons metode med ”skjul og find” er ikke ulig pædagogikker i det moderne frimureris metode. De mange indirekte henvisninger til frimureriets betydning argumenterer også for, at kredsen omkring Bacon er en del af det tidlige frimureri. Francis Bacons virke er gennemsyret af tempelperspektivet og på en så intelligent måde, at selve frimureriets officielle fødsel i 1717 sættes i et nyt perspektiv. For frimureren kan Shakespeare Mysteriet skabe en seriøs mistanke om, at Bacon stod bag et utroligt frimurer-design, som har påvirket og influeret det frimureriske arbejde vi kender i dag. Efter gennemlæsning af bogen stod jeg konfronteret med spørgsmålet: Er ”Rosens Mester” i virkeligheden det moderne frimureris sande bagmand?"

 
* * * * *



Inline

Varen er lagt i din kurv

Indkøbskurv (#basket-quantity# Stk.)
I alt #basket_total_amount# DKK
Site by decato